Indkøring af børn

 

Når jeg modtager/indkører et nyt barn, så ligger jeg vægt på, at den første tid er rolig, så børn og forældre kan komme godt ind i rutiner og få kørt barnet godt ind.

Det er meget forskelligt, hvad et barn har brug for og hvilket behov forældre har. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre og børnepasser snakker godt sammen og møder hinanden, inden Jeres guldklump starter hos mig.

Når et barn skal starte hos mig, så vil jeg før barnet starter, gerne have Jer på besøg, umiddelbart lidt tid før opstart. Så jeg har mulighed for at møde Jeres barn og Jer. Jeg vil på dette besøg vise jer rundt og fortælle om det praktiske og jeg vil servere lidt kaffe og the, hvor vi kan sidde og få styr på de praktiske ting som papirer og start. 

 

Min erfaring med at starte børn op er:

Et barn har bedst af korte afleveringer og et hurtig farvel og det er vigtigt, at I som forældre sender et signal om, at det her er godt og sjovt for barnet og at det er ok og blive afleveret her. Jeg ved godt, at det er hårdt, at sige farvel til er barn, som er ked af det, men tro mig, 5 min. efter at I er ude af døren, så leger barnet. Hvis det modsatte skulle være tilfældet og barnet er utrøsteligt (hvilket jeg aldrig endnu har oplevet) så vil jeg kontakte Jer. 

I kender som forældre Jeres barn bedst. Har det brug for at vinke, eller er det bedst, at I bare går ? det finder vi ud af. Det er forskelligt, hvad barnet har brug for. Men Jeg vinker gerne i mit vinkevindue til Jer med barnet. I starten er det vigtigt at få et fast ritual, så man gør det samme hver dag ex. et kys og farvel "nu går mor på arbejde". Så lærer barnet det hurtigt. efter noget tid er min erfaring, at så er barnet så integreret i gruppen, at det ikke har tid til at vinke. 

Hvordan man kører sit barn ind er forskelligt. Nogen vælger at sige farvel og aflevere barnet allerede første dag til en fuld dag. Andre vælger at være med barnet nogen timer og så prøve at gå en halv times tid, for så igen at hente barnet. Det vælger man sådan set selv, men man laver aftale med mig om, hvordan at vi gør det.

 

Mange spørger hvad jeg synes? og til det svarer jeg, at det er meget individuelt, hvad et barn har behov for. Jeg plejer at anbefale korte dage i de første 2-3 dage, hvor man kommer med barnet, får barnet i leg og er her lidt tid og så prøver at gå en halv til en hel time, så kan man komme igen og så tage barnet med hjem. Det er nok det, som jeg har bedst erfaring med :) så kan man langsomt tage middagsluren med og så videre, så tingene kommer til barnet i små ryk. 

Når et barn starter, skal barnet medbringe en mappe/bog hjemmefra med billeder af nære personer, ting og kæledyr eller andet som kan have stor betydning for barnet. Det bliver brugt rigtig godt i starten, hvor man godt kan savne sin mor og far. 

I løbet af tiden, hvor barnet går hos mig, vil der løbende blive sat kreative ting og billeder ind i barnets mappe, som jeg laver til barnet, når det begynder. Det vil så blive en mappe, som barnet får med hjem, når det stopper hos mig.

 

 

 

Del siden